NOSTRA PRÆSENTERER
De Kongelige Hofleverandører



   Forside | Kongehuset.dk | FAQ | Nyhedsarkiv | Andre kongehuse | Vidste I det? | Bøger  | Kontakt In English 15. november 2018   In English

Er der forskel?
De to benævnelser kaldes prædikater. Kongelig Hofleverandør blev taget i brug i begyndelsen af 1800-tallet, mens Leverandør til Det Kongelige Danske Hof første gang blev tildelt i 1904. Siden har det været skik at tildele prædikatet Kongelig Hofleverandør til firmaer eller enkeltpersoner med direkte forbindelse med konge- eller regentparret, mens Leverandør til Det Kongelige Danske Hof tildeles firmaer, som leverer til den kongelige husholdning, der kaldes Hofholdningen.
Kongelige Hofleverandører må anvende både det kongelige våben og kronen i forbindelse med firmanavnet. Leverandører til Det Kongelige Danske Hof må anvende kronen.

Hvem kan opnå prædikat?
Et af de to prædikater kan tildeles firmaer og enkeltpersoner, der har haft langvarig og regelmæssig samhandel af et vist omfang med Hoffet.
Mange firmaer og kunsthåndværkere leverer til kongehuset og kongefamiliens medlemmer, men enkelte leverancer eller særlige opgaver, f.eks. i forbindelse med store begivenheder i Kongehuset, giver ikke adkomst til at søge prædikat. Som regel skal forbindelsen have varet mindst en halv snes år. Hofprædikatet betyder hverken ret eller pligt til at levere til Hoffet. Man kan ikke købe sig til et hofprædikat.
Udover samhandel er det også en forudsætning, at firmaet er veletableret, økonomisk solidt, vel ledet og velrenommeret. Som et morsomt levn fra tidligere tiders bestallinger til hofhåndværkere, udstedes prædikatet på en bestemt person i det pågældende firma, den såkaldte prædikatholder.
Et hofprædikat tildeles ikke automatisk efter en vis tid, men søges af firmaet eller personen. Hofmarskallatet vurderer, om ansøgningen opfylder betingelserne. Herefter forelægges Hendes Majestæt Dronningen de udvalgte ansøgninger, og Dronningen udnævner personligt den nye hofleverandør.
Tildeling af prædikat som Kongelig Hofleverandør eller Leverandør til Det Kongelige Danske Hof sker efter en meget gammel tradition i forbindelse med Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag.

Fornyelse af prædikatet
Mange danske firmaer har prædikater, som er 50-100 år gamle eller endnu ældre. Mens andre kongehuse tager prædikaterne op til revision ved tronskifte eller med regelmæssige mellemrum, er det skik i det danske kongehus at lade prædikaterne fortsætte, så længe firmaet opfylder betingelserne.
Hvis prædikatholderen går bort eller forlader firmaet eller der i øvrigt sker større forandringer i firmaets struktur, skal der søges om fornyelse af prædikatet. En del af de nuværende hofleverandørfirmaer drives i dag af grundlæggerens efterkommere, helt op til syvende generation.
Siden begyndelsen af 1950'erne er prædikatet Kongelig Hofleverandør flere gange blevet ændret til prædikatet Leverandør til Det Kongelige Danske Hof ved fornyelse. Det er sket i de tilfælde, hvor enkeltmandsfirmaer er blevet til aktieselskaber, eller mindre firmaer har antaget en størrelse, så den direkte kontakt med kongefamilien er faldet bort, mens leverancerne til Hofholdningen er fortsat.

Hofleverandører gennem 800 år
Bønder og fiskere var de første leverandører til den danske kongefamilie og Hoffet, som gennem hele middelalderen rejste rundt i landet og levede af skatterne. De blev betalt i form af madvarer, hø, lys og brænde, samlet på særlige gårde, så der altid var forråd parat, når det store følge slog sig ned for en nat eller nogle uger.
I midten af 1400-tallet blev kongefamilien mere bofast, Hoffet opholdt sig på udvalgte slotte i længere perioder, og Københavns Slot blev taget i permanent brug.
I hver by fik den kongelige husholdning - Hofholdningen - en fast kreds af leverandører, og Hoffets mange aktiviteter og indkøb satte hele byen i sving. De handlende og håndværkerne havde ikke nogen særlig benævnelse, men det var heller ikke nødvendigt i de små bysamfund, hvor alle kendte hinanden.
Efterhånden blev håndværkere og andre faggrupper fast ansat ved hoffet. Hofskrædderen, hofsmeden, hofpostejbageren osv. tog sig af de mange daglige opgaver i hofholdningen - i gemakker, kældre, stalde og haver. Ved store fester blev der også trukket på folk fra byen, og ved længerevarende samhandel kunne forbindelsen med hoffet resultere i en bestalling. Bestallingshaveren forpligtede sig til at levere bestemte ydelser eller til at være til rådighed og fik til gengæld brænde, lys, madvarer eller klæde, som blev hentet på Slottet. Hoffets ansatte blev bespist på Slottet og mange af dem boede der også. Hofholdningen voksede og voksede, og i slutningen af 1700-tallet bestod Hofholdningen af flere hundrede personer med forskellige typer ansættelsesforhold og rettigheder til kost og bolig.

Særprædikater
Da det første Christiansborg Slot brændte i 1794 og kongefamilien flyttede til Amalienborg, måtte hofholdningen af både økonomiske og pladsmæssige grunde indskrænkes kraftigt. Mange af de daglige opgaver, der før blev løst af Hoffets ansatte, blev nu overtaget af firmaer og håndværkere ude i byen.
Ved længerevarende forbindelser kunne de pågældende få lov til at kalde sig f.eks. hofdekorationsmaler, hoffrisør og -parfumør, hoffiskehandler, hofstolemager, hofkaffehandel osv.
Indehaverne af disse såkaldte særprædikater blev opført i Hof- og Statskalenderen og giver over årene et morsomt billede af forbrug og vaner i en stor husholdning med mange repræsentative pligter.
Særprædikater er i løbet af 1900-tallet blevet afløst af de to nuværende prædikater, Kongelig Hofleverandør eller Leverandør til Det Kongelige Danske Hof. I dag er der kun fem særprædikater tilbage: Hendes Majestæt Dronningens frisør, en hoffotograf, et hofbogtrykkeri, en hofjuvelér og en ordensjuvelér, der fremstiller de kongelige ridderordener Elefantordenen og Dannebrogordenen.