De europæiske kongehuse har mange tusind leverandører, både til kongefamilien personligt og til de kongelige husholdninger.
Men kun få af dem bliver tildelt prædikat som kongelig hofleverandør. Det sker efter samme kriterier som i Danmark: langvarig samhandel af et vist volumen med produkter af høj kvalitet. I alle lande indgår god forretningsskik også i vurderingen af en vordende hofleverandør.
I nogle lande har hofleverandørerne deres egen sammenslutning, der forener gamle traditioner med moderne forretning, holder sammenkomster og støtter f.eks. uddannelse af unge.