Hoflev.dk - Historie

HOFLEVERANDØRER GENNEM 800 ÅR

Bønder og fiskere var de første leverandører til den danske kongefamilie og Hoffet, som gennem hele middelalderen konstant var på rejse rundt i landet. Her levede de af de lokale skatter, der blev betalt i form af madvarer, hø, lys og brænde. Naturalierne blev samlet på slotte og særlige gårde, så der altid var forråd parat, når det store følge slog sig ned for en nat eller nogle uger.

I midten af 1400-tallet blev kongefamilien mere bofast, Hoffet opholdt sig på udvalgte slotte i længere perioder, og Københavns Slot blev taget i permanent brug. I slotsbyerne fik Hofholdningen en fast kreds af leverandører, og Hoffets mange aktiviteter og indkøb satte hele byen i sving. De handlende og håndværkerne havde ikke nogen særlig benævnelse, men det var heller ikke nødvendigt i de små bysamfund, hvor alle kendte hinanden.

Efterhånden blev håndværkere og andre faggrupper fast ansat ved hoffet. Hofskrædderen, hofsmeden, hofpostejbageren osv. tog sig af de mange daglige opgaver i Hofholdningen – i gemakker, køkken og kældre, stalde og haver.

Ved store fester blev der også trukket på folk fra byen, og ved længerevarende samhandel kunne forbindelsen med hoffet resultere i en bestalling.
Bestallingshaveren forpligtede sig til at levere bestemte ydelser eller til at være til rådighed og fik til gengæld brænde, lys, madvarer eller klæde, som blev hentet på Slottet. Som et levn fra bestallingerne til enkeltpersoner udstedes hofprædikatet stadig til en bestemt person i det pågældende firma, den såkaldte prædikatholder.

Hoffets ansatte blev bespist på Slottet og mange af dem boede der også. Hofholdningen voksede, og i slutningen af 1700-tallet havde flere hundrede personer forskellige typer ansættelsesforhold og rettigheder til kost og bolig. Det krævede omfattende leverancer og serviceydelser.

Da det første Christiansborg brændte i 1794 og kongefamilien flyttede til Amalienborg, måtte hofholdningen af både økonomiske og pladsmæssige grunde indskrænkes kraftigt. Mange af de daglige opgaver, der før blev løst af Hoffets ansatte, blev nu overtaget af firmaer og håndværkere ude i byen. Efterhånden fik Kongefamilien og Hofholdningen en kreds af faste leverandører, der fik særprædikater.

I Hof- og Statskalenderens liste over hofleverandørerne kan man gennem årene følge moden i indretning, mad, drikke og nye opfindelser.
Med fotografiet fulgte adskillige hoffotografer, og i klunketiden var der brug for hoftapetserere til møbelpolstring, tunge gardiner og portierer – og en hofvoksblomstleverandør. Listen afspejler også interesser hos Kongefamiliens medlemmer, særlig tydeligt ved tronskifterne, hvor det nye kongepar udnævnte deres egne leverandører. Nogle var ivrige amatørfotografer, så et fotofirma fik prædikat, ligesom firmaer, der leverede sygepleudstyr under en dronning med filantropiske interesser.

I anden del af 1800-tallet fik Kongehuset slægtninge i hele Europa, jernbanenettet gjorde det bekvemt og hurtigt at rejse, og for første gang tog Kongefamilien på hyppige rejser til udlandet. Nu blev der også udnævnt en lang række udenlandske hofleverandører, især af spirituosa som champagne, cognac og likører, beklædning og jagtudstyr samt vogne og senere biler. I dag er der kun seks udenlandske hofleverandører tilbage.