HØNG er synonymt med skimmelost - hvid, blå, blå/hvid og rød - på et smagsbarometer fra lyse og milde til mørke og kraftfulde. Ostene er højt præmierede både herhjemme og internationalt.
HØNG er den lille luksus i hverdagen, uomgængelig på det festlige ostebord, den raffinerede afslutning på et godt måltid og i stigende grad en ingrediens i madlavningen.
Skanderborgvej 277
8260 Viby J
Tlf.
89
38
10
00
Fax.
86
28
16
91
Mail: Klik her
Link til HØNG Skimmeloste
Følg HØNG Skimmeloste på
1907 Rasmus Hansen, mejerist, åbner ostehandel og engros-forretning i Københavns indre by. Han importerer udsøgte udenlandske oste og eksporterer store mængder dansk ost, navnlig til Tyskland.
1910’erne Hansen forpagter flere sjællandske mejerier, der under Første Verdenskrig producerer franske ostetyper.
1920 Hansen køber et lille mejeri i Høng på Vestsjælland og eksperimenterer med en skimmelkultur til camembert, som kun berejste danskere kender. HØNG Camembert lanceres som en luksusost til festlige lejligheder.
1934 Hansen køber Holeby Mejeri på Lolland og begynder at lave blåskimmelost, i dansk udgave opfundet af Marius Boel. Da Italien året efter overfalder Etiopien, boykotter England og USA den
italienske Gorgonzola, og Hansen eksporterer sin ost under navnet Danazola.
1940’erne Produktionen af blåskimmelost udvides efter købet af det store Midtsjællands Herregaardsmejeri i Glumsø. HØNG samarbejder med Statens Forsøgsmejeri.
1950’erne I løbet af de næste 10 år købes bl.a. mejerierne Skovvang og Borup på Sjælland og Nr. Vium i Jylland til produktion af fastostene fra HØNG.
1960 Leverandør til Det Kongelige Danske Hof.
1960’erne Der indrettes en emballagefabrik i Slagelse, hvor de karakteristiske spånæsker til HØNG Camembert fremstilles. Brieproduktionen bliver en succes, idet disse oste er karakteriseret ved en mildere smag end camembert.
1970 HØNG A/S sælges til det kun 44 dage gamle Mejeriselskabet Danmark, der hermed får et fuldt udbygget salgs- og distributionsapparat herhjemme og i udlandet.
1995 HØNG sortimentet består nu kun af skimmeloste og HØNG lanceres som “Danmarks skimmel-ekspert”. HØNG Smagsbarometeret, der angiver hvor stærke de enkelte skimmeloste er, introduceres.
2000 Mejeriselskabet, der er blevet til MD Foods, fusionerer med den svenske mejerikoncern Arla under navnet Arla Foods. HØNG skimmelostene eksporteres til mere end 60 lande, og HØNG er et af verdens største mærker inden for skimmelost.