Georg Jensen - Skandinaviens førende livsstils- og luksusbrand
Georg Jensen er det eneste virkelige skandinaviske livsstils- og luksusbrand. Det er det foretrukne sted at orientere sig efter gaver, når det kommer til det ypperste inden for skandinavisk design. Hos Georg Jensen er du nemlig garanteret cremen af skandinavisk design med et varieret udvalg af smykker, sølvvarer og korpus, bestik, ure, livsstilsvarer, juledekorationer og gaveartikler.
Georg Jensen blev skabt i 1904, da sølvsmed og skulptør Georg Jensen (1866-1935) startede sit værksted i København. I starten var hans eneste udstilling et lille skab af træ, som hang på væggen uden for hans værksted. Men hans design af smykker, bestik og korpus var en øjeblikkelig succes og hans ting blev efterspurgt i hele verden.
Da Georg Jensen døde i 1935 havde hans lille værksted udviklet sig til en verdensomspændende forretning med butikker i Paris, London, Berlin og New York. I dag er Georg Jensen, med sine mere end 100 års tradition og erfaring, et globalt anerkendt brand med et unikt design, et uforligneligt håndværk og en overlegen kvalitet i produkterne.
Inspirerende, kreative og talentfulde kunsthåndværkere har videreført arven fra afdøde Georg Jensen og har sikret, at den dag i dag er det usammenlignelige design, det smukke kunsthåndværk og den gode kvalitet stadig hjørnesten hos Georg Jensen.
Gennem årene har mange talentfulde designere bidraget til Georg Jensens bemærkelsesværdige
design og stil, blandt andre; Nanna Ditzel, Arne Jacobsen, Vivianna Torun Bülow-Hübe, den svenske Prins Sigvard Bernadotte, Søren Georg Jensen (sønnen af Georg Jensen) Henning Koppel og Johan Rohde.
Georg Jensen er i dag at finde i mere end 12 lande med et internationalt detailnetværk på over 100 butikker og med engroskontakter i Europa, Asien, Australien og Mellemøsten. Georg Jensen har et fortløbende detail investeringsprogram og et helt nye butikskoncept, 'The Scandinavian Home', som er implementeret i Københavns Lufthavn, Dream Mall og 101 i Taipei, Madison Avenue i New York og i Sydney, Australien.
1904 Georg Jensen, uddannet som guldsmed og billedhugger, åbner værksted i Bredgade i København. Under studierejser de foregående år har han mødt Art Nouveau og en ny opfattelse af kunst i brugsgenstande. Hans smykker har udgangspunkt i naturens flydende former og er næsten udelukkende i sølv, hamret og oxyderet, så det reflekterer lyset, med glatslebne halvædelstene
1909 Den første Georg Jensen-forretning i udlandet åbner i Berlin
1913 Georg Jensen bliver aktieselskab
1910'erneJohan Rohde, tilknyttet sølvsmedien i 1907, skaber en helt ny stil i korpussølv og bestik, bl.a. Kongemønstret 1915
1920’erne Bestik i Art Deco, hvoraf to stadig fremstilles. Forretninger i Stockholm, Paris, Bruxelles og London.
1924 Kgl. Hofleverandør, senere også svensk hofleverandør
1930’erne Sølvsmedien får en ny, meget enkel korpuslinie. Bestikket Bernadotte, tegnet af den svenske prins Sigvard Bernadotte, er den dag i dag et af sølvsmediens mest solgte Georg Jensen dør 1935
1940’erne Dobbeltriflet genopstår efter et bestik, der blev skabt i 1740'erne til det første Christiansborg. Ved Christian Xs 70-års fødselsdag udgiver sølvsmedien Kongemærket, der bliver besættelsestidens nationale symbol; ved 75-årsdagen i 1945 designes et nyt kongemærke og sælger i alt i 1.3 mio eksemplarer.
1950’erne Nye formgivere skaber korpusvarer og smykker i dristige, amorfe former. Skandinavisk design har international interesse, og de næste årtier åbnes Georg Jensen-forretninger på de bedste strøg over hele verden.
1970’erne Georg Jensen Sølvsmedie A/S købes af Den Kongelige Porcelainsfabrik, som allerede ejer ordensjuvelérfirmaet A. Michelsen, Kgl. Hofleverandør.
1980’erne Georg Jensen og A. Michelsen indgår 1985 sammen med Den kongelige Porcelainsfabrik og Holmegaards Glasværker, i Royal Copenhagen - et par år senere indgår også Illums Bolighus og Bing & Grøndahl, alle Kgl. Hofleverandører.
1997 Royal Copenhagen bliver til Royal Scandinavia, da Orrefors Kosta Boda AB erhverves. Senere indgår det venezianske glasværk Venini S.p.A. i koncernen
2000'erne Holmegaard og de øvrige glasværker samt Illums Bolighus frasælges, og ordensjuvelérfirmaet A. Michelsen fusioneres ind i Georg Jensen A/S.
2010 Mange brocher, ørenringe, halskæder, vedhæng og ringe af sølvsmeden Georg Jensens eget karakteristiske design indgår stadig i kollektionen, ligesom seks bestik fra hans tid, og flere af hans korpusarbejder er endnu meget eftertragtede.
En lang række talentfulde designere har bidraget til Georg Jensens bemærkelsesværdige design og stil A/S gennem årene: Nanna Ditzel, Arne Jacobsen, Vivianna Torun Bülow-Hübe, Prins Sigvard Bernadotte, Georg Jensens søn Søren Georg Jensen, Henning Koppel og Johan Rohde.
Deres virke har strakt sig over 100 år, men deres ting er stadig umistelige klassikere, side om side med Georg Jensens ultramoderne design